Info

Hvem er jeg?

Mit navn er Emilie. Jeg er 22 år, og bor til daglig i Hobro sammen med min kæreste Christian og min lille hund Lui.

Jeg har siden teenageårene gået meget op i makeup og hudpleje. Det har altid været en del af mig. I puberteten oplevede jeg – ligesom mange andre – forandringer med kroppen MEN specielt med min hud. Det var en rigtig teenagehud. Mine forældre har aldrig gjort det store i hudpleje eller kosmetologbesøg, så det var ikke indlysende for mig dengang, at en kosmetolog kan hjælpe en rigtig godt på vej til en smukkere hud. Jeg havde prøvet diverse produkter, tips og tricks men intet virkede – indtil min kusine, som er kosmetolog, lærte mig lidt omkring huden og hudpleje. Her startede min drøm om at blive kosmetolog. I april 2019 blev jeg færdiguddannet lægeeksamineret kosmetolog fra Viborg Helsepraktik.

Min vision  
Hvad kan man gøre for sin hud? Hvordan behandler man den rigtigt? Hvordan kan man afhjælpe de problemer, man oplever? Min vision er, at formidle min viden omkring skønhed og hudpleje videre. At hjælpe andre med at finde forståelsen i hvorfor det er så vigtigt at pleje vores hud. Derfor valgte jeg at åbne min egen lille klinik. Og det er også herfra mit kliniknavn kommer. Drømmen var at blive en ægte ”hudfe”, som kunne trylle alle hudproblemerne væk. Det klarer jeg nu med behandlinger og den rigtige hudpleje.

© Hudfeen Hobro